Key Account Manager
Sales
Full Time
Fredericia, Denmark
2018-06-08

Spændende karrieremuligheder i global koncern med visionært miljø og fokus på talentudvikling til Key Account Manager med erfaring indenfor langvarige forbrugsgoder.

”Shape living for the better”
Det er Electrolux’ formål og for at opnå det, agerer vi bæredygtigt, skaber bedre oplevelser og søger forbedringer.
Det gennemsyrer vores hverdag, vores produkter og den måde, vi omgås hinanden og vores kunder på.

Dit ansvar som Nordisk Key Account Manager
Du bliver ansvarlig for en kunde med hovedsæde i Århus med en markant markedsandel såvel online som offline. Du har fingeren på markedspulsen og er forberedt på både det kort- og langsigtede arbejde, som bidrager til at kunden foretrækker Electrolux, og vi bevarer og videreudvikler positionen som den førende hvidevareleverandør i norden. Du er tæt på din kunde og på forkant, så du kan søge forbedringer og skabe bedre oplevelser for kunden.

En typisk dag på jobbet
Du er hos kunden eller på kontoret, hvor du forbereder key account planer, eksekverer planerne og følger op på resultater i forhold til planen. Det kræver daglig kontakt til kundens hovedkontor og du udarbejder relevante kampagner, som du koordinerer med de ansvarlige i de nordiske lande. Du samarbejder med Trade Marketing om butiksaktivering og produkt- /salgstræning og med planlægningsafdelingen for at sikre optimal produkttilgængelighed. Du har video- og telefonmøder med kollegerne i norden, men skal også forvente ca. 3 rejsedage månedligt. Din base bliver på vores flotte lyse kontor i Fredericia – lige ved motorvejen og vi forventer, at du bor i daglig køreafstand fra både kontoret og kunden.

Opgaverne er spændende - og udfordrende
- Du udarbejder key account planer og tilbud, forbereder og gennemfører årsaftaler inkl. aktivitetsplaner
- Du er i tæt kontakt med kundens hovedkontor og sørger for at alt klapper, når kampagnerne lanceres i norden
- Du planlægger træning for/hos kunderne i samarbejde med Product Trainers og Electrical Retail Area Managers
- Du holder fingeren på pulsen bl.a. ved besøg i butikker sammen med Electrical Retail Area Managers i landene

Din baggrund
- Din teoretiske baggrund er en afsætningsorienteret, kommerciel uddannelse som f.eks. HD i afsætning
- Du kan dokumentere gode resultater som Key Account Manager – gerne indenfor langvarige forbrugsgoder – og gerne i et ”omni channel” miljø
- Du kan begå dig forretningsmæssigt både på dansk og engelsk – og kan du et af de øvrige skandinaviske sprog, er det en fordel

Som person er du…
- en andre har tillid til og respekterer og du opbygger langvarige relationer
- vant til at udarbejde strategier og handlingsplaner og du evner at skabe overblik, styre detaljen og prioriterer
- god til at kommunikere på alle niveauer og du er en teamplayer
- en dygtig strateg og forhandler med handlekraft og evnen til at afslutte.

Læs mere om Electrolux og hvordan vi tænker og arbejder på http://www.electroluxgroup.com/en/
Koncernen er frontløber mht. bæredygtighed. Læs mere på http://www.electroluxgroup.com/en/category/sustainability/
Læs mere om job og karriere i Electrolux koncernen på http://career.electroluxgroup.com/